Medlemsarrangementer

Ansøgning om penge til dit arrangement

Går du med drømmen om at afholde en bowling aften, en brætspilsaften eller en fredagsbar for dine højskolevenner? Så læs videre her.

Som noget nyt har du nu mulighed for at afholde et event med opbakning og tilskud fra Rønde Højskoles Elevforening til dit arrangement. Bestyrelsen har afsat en sum penge af til opbakning af små projekter, der kan skabe sammenhold for tidligere og nuværende højskoleelever fra Rønde Højskole rundt omkring i de danske byer. Der kan maksimalt ansøges om op til 500 kr. Vi hjælper med at formidle dit budskab ud gennem sociale medier.

Send en ansøgning med dit arrangement mindst 1 måned før arrangementet finder sted. Beskriv hvad arrangementet indeholder, hvornår det afholdes og hvilket beløb du ansøger om. Så behandler vi det hurtigst muligt.

Send ansøgning til rhelevforening2019@gmail.com